Når jeg engang bliver færdig uddannet kunne jeg rigtig godt tænke mig at arbejde med vuggestue børn. Og da min søn pt. er halvandet, har det i forbindelse med denne opgave været oplagt for mig, at fokusere på aktiviteter for de 1-3 årige.
Opgaven lyder oprindeligt på, at beskrive to naturpædagogiske aktiviteter, der kan udføres i sammenhæng med den beskrevne biotop. Da jeg her på bloggen har valgt at beskrive vores egen private have, vil det i praksis selvfølgelig være sjældent, at jeg har en hel gruppe af børn med til aktiviteterne. Derfor har jeg udvalgt to aktiviteter, der også vil kunne udføres i institutionssammenhæng i forbindelse med en emneperiode e.l.
Fuglefodder
Fuglefodder er som nævnt andre steder på bloggen flittigt brugt (og mindst lige så flittigt spist!) her i haven.
Der findes mange forskellige måder selv at lave fuglefodder på, men jeg vil her præsentere to, som de mindste snildt kan være med til.
Grunden til, at jeg netop har valgt denne aktivitet er, at den for det første er god i sig selv, men også at den åbner for flere aktivitetsmuligheder. Bliver fuglefodderet hængt op på en plads, der kan holdes øje med indefra, giver det mulighed for at se på fuglene, når de kommer og spiser. Dette giver mulighed for at tale med børnene om det de ser, samt at give børnene en fornemmelse af at fuglene kommer for at spise "deres" fuglefodder.
Grunden til, at jeg netop har valgt denne aktivitet er, at den for det første er god i sig selv, men også at den åbner for flere aktivitetsmuligheder. Bliver fuglefodderet hængt op på en plads, der kan holdes øje med indefra, giver det mulighed for at se på fuglene, når de kommer og spiser. Dette giver mulighed for at tale med børnene om det de ser, samt at give børnene en fornemmelse af at fuglene kommer for at spise "deres" fuglefodder.
.bmp) |
| Morgenmad på tråd (billede lånt hos thedecoratedcookie.com) |
Fuldkornsringene kan sagtens sættes på et stykke snor, men vælger man at sætte dem på ståltråd i stedet, har man til sidst mulighed for at bøje det hele til en sjov figur.
Denne aktivitet er rigtig god til de små, da de på en sjov måde træner deres hånd-øje-koordination. Samtidig får de lov til at bruge en masse sanser, da der kan føles, ses og endda smages på fodderet.
.bmp) |
| Genbrug af papruller (billede lånt hos athriftymom.com) |
Melklister er en blanding af vand og mel, hverken mere eller mindre. Man skal dog være opmærksom på, at det ikke har fået det navn uden grund... Melklister kan være noget frygtelig stads at få af børnene igen, hvorfor det kan mere end anbefales, at der bæres gammelt tøj eller langærmede forklæder. Jeg taler af erfaring!
Paprullerne bliver smurt ind i melklister, enten med fingrene eller med en pensel, hvorefter de rulles i fuglefrø. Når de er færdige, kan der trækkes bånd igennem, så de kan komme op og hænge.
De forskellige teksturer på melklister og frø i de små hånder stimulerer børnenes taktile sans.
En voksen tegner omridset af et løvehoved på et stort stykke papir. Herefter smøres der lim rundt omkring hovedet, der hvor løven normalt har sin manke. Bladene kan nu klistres på, lige præcis der, hvor børnene synes de skal sidde.
Bladløve
Her er tale om en efterårsaktivitet, da resultatet bliver bedst med efterårsfarvet løv.
Man kan her evt. tale om, at der er flere aktiviteter, der i sidste ende forbindes til en. Således starter man med at gå ud og finde en masse fine blade. Det er bedst herefter at lade dem tørre, men er man for utålmodig, kan man også sagtens fortsætte med det samme.
.bmp) |
| En rigtig efterårsløv-løve (billede lånt hos kreativmedungerne.dk) |
En voksen tegner omridset af et løvehoved på et stort stykke papir. Herefter smøres der lim rundt omkring hovedet, der hvor løven normalt har sin manke. Bladene kan nu klistres på, lige præcis der, hvor børnene synes de skal sidde.
Billedet viser en lidt mere "avanceret" udgave, hvor løvehovedet først er klistret på til sidst, hvilket er mere egnet til større børn, end min målgruppe. Jeg ville personligt nok vælge en lidt mere stiliseret tilgang til tegningen og så ellers bare lade børnene give den gas - i den alder giver det selvfølgelig ikke et ensartet pænt resultat, men det udgør jo også en del af charmen.
Denne aktivitet giver børnene mulighed for at være kreative på deres egne præmisser. Der er ikke nogen, der skal bestemme om den enkelte løve skal have en tæt manke eller måske kun et enkelt blad i øret. Allerede i denne meget unge alder har børn ofte deres egne æstetiske fornemmelser og dem får de her lov til at udøve, når de bestemmer, hvilke blade, der er de bedste og hvor de skal sidde.
Børn i haven
Jeg ville sagtens kunne komme med en masse yderligere forslag til aktiviteter ude i naturen eller med naturmaterialer. Men jeg er personligt af den opfattelse, at det er mindst lige så vigtigt, at børnene får lov til "bare" at opholde sig ude i naturen på deres egne præmisser.
Børn i 1-3 års alderen, som jeg har valgt at beskæftige mig med her, har et helt særligt blik for alle de små mirakler der ligger på jorden og bare venter på at blive fundet. Vi voksne er så vante til at se meget af det, at vi ikke længere skænker det de store tanker. Trækker vi altid bare barnet videre eller vælger, hvilket fokus, der skal være, risikerer vi, at børnene alt for hurtigt mister lysten og interessen i den igangværende aktivitet. Men vi risikerer også, at de mister evnen til selv at gå på opdagelse.
Vi bliver med andre ord nødt til at være opmærksomme på at give børnene en chance for at være ansvarlige for egen læring i stedet for at prøve at "pådutte" dem bestemt viden gennem f.eks. forelæsningslignende forklaringer (Indlæring).
Opdagelsesfasen, hvor barnet opdager/finder selve genstanden. Der kan i denne sammenhæng f.eks. være tale om en snegl.
Undersøgelsesfasen, hvor genstanden nøje bliver betragtet og "afprøvet" på dens egenskaber. Bliver vi ved eksemplet med sneglen, kan det f.eks. være en iagtagelse af sneglens måde at bevæge sig hen over jorden på eller hvordan den kan trække sig ind i sit sneglehus.
Refleksionsfasen, hvor barnet reflekterer over det sete/oplevede og prøver at skabe en sammenhæng med de forerfaringer, det medbringer. Denne fase er ofte fuld af spørgsmål til os som voksne, da barnet forsøger at skabe en ny forståelse af verden, hvor det netop opdagede passer ind.
Børn i 1-3 års alderen, som jeg har valgt at beskæftige mig med her, har et helt særligt blik for alle de små mirakler der ligger på jorden og bare venter på at blive fundet. Vi voksne er så vante til at se meget af det, at vi ikke længere skænker det de store tanker. Trækker vi altid bare barnet videre eller vælger, hvilket fokus, der skal være, risikerer vi, at børnene alt for hurtigt mister lysten og interessen i den igangværende aktivitet. Men vi risikerer også, at de mister evnen til selv at gå på opdagelse.
Vi bliver med andre ord nødt til at være opmærksomme på at give børnene en chance for at være ansvarlige for egen læring i stedet for at prøve at "pådutte" dem bestemt viden gennem f.eks. forelæsningslignende forklaringer (Indlæring).
3 faser
Naturoplevelser kan deles op i tre faser:
Opdagelsesfasen, hvor barnet opdager/finder selve genstanden. Der kan i denne sammenhæng f.eks. være tale om en snegl.
Undersøgelsesfasen, hvor genstanden nøje bliver betragtet og "afprøvet" på dens egenskaber. Bliver vi ved eksemplet med sneglen, kan det f.eks. være en iagtagelse af sneglens måde at bevæge sig hen over jorden på eller hvordan den kan trække sig ind i sit sneglehus.
Refleksionsfasen, hvor barnet reflekterer over det sete/oplevede og prøver at skabe en sammenhæng med de forerfaringer, det medbringer. Denne fase er ofte fuld af spørgsmål til os som voksne, da barnet forsøger at skabe en ny forståelse af verden, hvor det netop opdagede passer ind.
 |
| Sneglen som eksempel på en opdagelse |
Da de små stadig kun har en begrænset sproglig kunnen må vi voksne være særligt opmærksomme, for at kunne skelne mellem de enkelte faser. Da det ikke altid er muligt for barnet at stille de spørgsmål, der evt. beskæftiger det efter at have undersøgt sneglen, må vi tildels ud fra kropssproget og åbne spørgsmål fra vores side, tyde, hvad det er, barnet går og grubler over.
Bøger kan i denne sammenhæng være et godt supplement til naturoplevelserne, da de giver mulighed for igen og igen (og igen), at italesætte det oplevede.
Bøger kan i denne sammenhæng være et godt supplement til naturoplevelserne, da de giver mulighed for igen og igen (og igen), at italesætte det oplevede.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar