Opgaven lyder blandt andet på, at finde og præsentere min. 10 forskellige planter her fra haven.
Da vi har en forholdsvis stor have, har det på ingen måde været svært at finde 10 forskellige planter - det har været langt værre, at skulle begrænse sig! Men jeg har prøvet at vælge lidt forskelligt. Mange af de planter jeg har valgt, bliver her i huset normalt nok egentlig betragtet som ukrudt, men jeg synes det var mere spændende at se på de planter, der selv har valgt at gro her, i stedet for på dem, der er blevet plantet her og derfor bliver plejet og passet.
Bellis og viol
![]() |
Hornviol og tusindfryd |
En af de sange vi synger herhjemme om morgenen, er "God morgen sol, god morgen morgensol, der skinner ned på bellis og viol". Og det gør den her i haven!
Den ene ende af vores græsplæne er sprinklet med hornvioler og bellis.
![]() |
Hornvioler og tusindfryd |
Hornviolerne (Viola cornuta) er engang blevet plantet i to/tre små grupper op ad stald væggen og har siden spredt sig ud i beddet og hen ad græsplænen.
Bellis (Bellis perennis), som mange også kender under navnet tusindfryd vokser vildt over hele græsplænen. Og de er ret så ligeglade med plæneklipperen! Selvom det kan gøre helt ondt, at klippe dem ned sammen med græsset, så tager det sjældent mere end 2 dage, før de er der igen :-)
Mælkebøtter
![]() |
Mælkebøtterne vokser endda op i sprækkerne af betonen på terassen |
Jeg holder virkelig meget af mælkebøtter (Taraxacum ampelophytum)! Men det er vist ikke alle her på matriklen der helt deler min kærlighed ;-)
Selvfølgelig ved jeg da godt, at de egentlig betragtes som ukrudt (og som i kan se på billedet kommer de da også frem alle steder) men som de står der, med deres knaldgule hoveder, minder de mig om små sole. Og efter en mørk vinter, mener jeg ikke, at vi kan få sol nok!
Brændenælder
![]() |
Friske brændenælder |
Brændenælder er rigtig gode i the (særligt ved blærebetændelse, da den er vanddrivende) og supper, hvilket vi også har prøvet på en af vores dage oppe på seminaret. Det kan varmt anbefales :-) I "gamle dage" brugte man bl.a. den store nældes fibre til fabrikation til netteldug.
Forglemmigej
![]() |
En lille stædig blomst |
Vores lille forglemmigej (Myosotis scorpioides) vokser lige ude foran vores terassedør, i læ af vores krydderurtetønde. Her har eftersigende engang, en sommer før vi flyttede ind, stået en potte med en forglemmigej, som så har smidt frø. Nu kommer den troligt op af sprækken hvert forår og jeg glæder mig over den, hver gang jeg ser ud af døren.
Oversætter man blomstens latinske navn, hedder den i grunden noget ala "museøre". Det danske forglemmigej, ligesom det tyske Vergissmeinnicht, hentyder dog til de øjeagtige blomster, der signalerer evigt troskab. I 1800-tallet stod denne fine, lille blomst da også for troskab og kærlighed.
Vorterod
Rigtig ukrudt
En fin figen
Hasselnødder
Særligt vores purløg (Allium schoenoprasum) gi´r den gas! Hvis vi ikke trimmer den med jævne mellemrum truer den med at overtage hele tønden.
Vorterod
![]() |
Den solgule vorterod |
Vorteroden (Ranunculus ficaria) er endnu en plante med fine solgule blomster, der lyser op her i foråret. Fejlagtigt bliver den pga. den skarpe gule farve af nogle kaldet for smørblomst, selvom en sådan botanisk set slet ikke findes.
Oprindeligt er vorteroden slet ikke hjemlig her under vores himmelstrøg, men den blev indført allerede i middelalderen, hvorfor vi i dag ser den vokse mange steder, tildels endda vildt. Netop i middelalderen brugte man vorterod som vitamin C-tilskud - men her gælder det om at være forsigtig! Vorterod er nemlig svagt giftig og bør derfor ikke spises.
Oprindeligt er vorteroden slet ikke hjemlig her under vores himmelstrøg, men den blev indført allerede i middelalderen, hvorfor vi i dag ser den vokse mange steder, tildels endda vildt. Netop i middelalderen brugte man vorterod som vitamin C-tilskud - men her gælder det om at være forsigtig! Vorterod er nemlig svagt giftig og bør derfor ikke spises.
Rigtig ukrudt
![]() |
Roset-Springklap |
Selv jeg kommer nok ikke uden om, at Roset-Springklap (Cardamine hirsuta), også kaldet Spring-Karse, vitterligt er ukrudt! Den vokser overalt herhjemme, så snart den får bare en lille bitte chance - det være sig i bedene, i græsplænen eller i sprækkerne mellem fliserne.
Billedet her er måske ikke det bedste til at gengive det, men jeg synes egentlig, at den er rigtig fin med de lange, spinkle stængler og de sarte hvide blomster i toppen. I forbindelse med denne opgave har jeg fundet ud af, at den rent faktisk kan spises og skulle være god i bl.a. salater - så det må da helt klart prøves engang!
En fin figen
Op af staldmuren, lige ved siden af alle hornviolerne, står der en figen (Ficus carica). Den trives rigtig godt lige der, hvor den står en smule beskyttet for vejr og vind og samtidig kan nyde solen.
![]() |
Fignen på sin solplet |
Allerede på denne tid af året, er selve frugterne godt i gang med at dannes, men det tager lige nogle måneder og en hel del solskinstimer endnu, før de er modne og klare til at blive spist.
![]() |
Allerede nu bærer fignen frugt |
Fignen er selvfølgelig en af de planter her i haven, der bliver passet med stor omhu, men jeg har nu alligevel valgt at tage den med her, da jeg synes den er noget særligt - min morfar kommer oprindeligt fra Bornholm, hvor man den dag i dag kan finde vildtvoksende figner. Morfar har engang for mange år siden taget et skud fra sådan en vild figne med hjem til sin have i Esbjerg, hvor han har passet og plejet det, til det nu er blevet et flot, stort træ. Vores figen er en afligger af netop dette træ og jeg kan godt lide tanken om, at det har været lidt omkring :-)
Hasselnødder
Lige overfor min terasse, står der to store hasselbuske (Corylus avellana). Hvis de fik lov til at vokse som de ville, ville de på nuværende tidspunkt også være endnu større, men de bliver studset lidt hvert år, så de ikke overtager hele haven.
![]() |
Vores to hasselbuske |
Det er dog ikke hvert år, at vi har lige meget succes med at høste hasselnødder. Her i området bor nemlig et egern eller to, som har fundet ud af, at her er noget at hente. Derudover har vi nogle år problemer med meget flittige nødesnudebiller, som i kan se under dyr her på bloggen.
Lige ude foran vores terrassedør har vi en gammel whiskey-tønde stående, som vi har beplantet med forskellige krydderurter. Den er ikke kun et hit i forhold til madlavning, vores søn elsker at dufte til de forskellige urter, når han kommer forbi tønden.
![]() |
Salvie, timian, rosmarin, purløg, en lille smule persille og laurbær |
Persillen (Petroselinum crispum) derimod har altid brug for lidt tid til at komme sig oven på vinteren. Men selvom der egentlig er tale om en to-årig plante, har den klaret sig fint de sidste par år.
Den krydderurt vi nok bruger mest herhjemme er rosmarinen (Rosmarinus officinalis) - det går nogen gange endda så vidt, at jeg nogen gange godt kan længes efter en enkelt aften med aftensmad, der smager af noget andet :-)
Udover rosmarinen er timianen (Thymus vulgaris) den mest brugte herhjemme. Der er ikke den ting, der ikke kan puttes timian i.
Vores laurbær (Laurus nobilis) er nok desværre en lille smule overset. Vi er rigtig glade for den og er begejstrede hver gang vi bruger den. Men vi må nok desværre indrømme, at det i kampens hede tit er den tørrede udgave i skuffen, der kommer i brug.
Salvien (Salvia farinacea) bliver heller ikke brugt helt så hyppigt, udover i the ved forkølelser. Men det skyldes mere mangel på inspiration end egentlig ond vilje.
Den krydderurt vi nok bruger mest herhjemme er rosmarinen (Rosmarinus officinalis) - det går nogen gange endda så vidt, at jeg nogen gange godt kan længes efter en enkelt aften med aftensmad, der smager af noget andet :-)
Udover rosmarinen er timianen (Thymus vulgaris) den mest brugte herhjemme. Der er ikke den ting, der ikke kan puttes timian i.
Vores laurbær (Laurus nobilis) er nok desværre en lille smule overset. Vi er rigtig glade for den og er begejstrede hver gang vi bruger den. Men vi må nok desværre indrømme, at det i kampens hede tit er den tørrede udgave i skuffen, der kommer i brug.
Salvien (Salvia farinacea) bliver heller ikke brugt helt så hyppigt, udover i the ved forkølelser. Men det skyldes mere mangel på inspiration end egentlig ond vilje.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar